Sådan leder du en samtale med flere gæster uden at tage parti

Neutral moderation begynder, før nogen siger noget i mikrofonen. Når gæsterne sidder ned, bruger jeg et par minutter på at sige højt, hvordan samtalen kommer til at forløbe: hvor lang tid vi har, hvilke emner vi når, og at jeg vil afbryde høfligt, hvis nogen taler meget længe. Det virker overraskende afvæbnende. Gæsterne ved, hvad de kan forvente, og de oplever ikke et indgreb som en kritik, når det senere sker.

Aftal også, hvem der får det første ord, og hvordan I signalerer, at nogen gerne vil ind. I et lille studie er et løftet pegefinger eller et nik ofte nok. Når reglerne er sagt højt på forhånd, behøver du ikke forklare dem midt i en ophedet udveksling, og det er en stor lettelse, når tempoet stiger.

Skriv gerne rammen ned som tre linjer på dit notatark. Under optagelsen er det let at glemme, hvad man har lovet gæsterne, og et hurtigt blik på arket giver dig sikkerhed uden at afbryde flowet.

• Sig højt, hvor lang tid I har
• Aftal, hvordan man markerer, at man vil tale
• Fortæl, at du vil afbryde høfligt, hvis nogen fylder meget

Tid er moderatorens mest uvelkomne opgave, fordi den kræver, at du stopper mennesker, der har noget på hjerte. Jeg deler derfor samtalen i blokke og skriver et omtrentligt tidspunkt ved hvert emne. Et ur, som kun jeg kan se, ligger ved siden af notatet. Når en blok er ved at løbe over, kan jeg vælge enten at runde af eller at bevidst give den mere plads og tage tid fra en senere blok.

Det vigtige er, at du træffer valget aktivt. En moderator, der lader tiden glide, ender som regel med at skynde sig sidste del og afbryde gæsten, der har forberedt netop dét punkt. Brug overgange som en venlig dør: Tak, det bringer os naturligt videre til næste spørgsmål. Gæsten oplever en afslutning, ikke et afbrud, og du bevarer kontrollen uden at virke streng.

Øv dig i at sige afrundingen med varm stemme og et lille blik mod gæsten. Tonen betyder mere end ordene, og kameraet opfanger begge dele.

• Del samtalen i blokke med omtrentlige tider
• Brug et ur, som kun du kan se
• Afslut en blok med en tak og en bro til næste

Når én gæst er hurtig og en anden tøvende, kommer ubalancen næsten af sig selv. Min regel er at tælle i hovedet, hvem der har talt mindst, og invitere den person ind med et åbent spørgsmål, der ikke forudsætter en holdning: Hvordan ser du på det fra dit udgangspunkt? Det er vigtigt, at spørgsmålet ikke lyder som en redning, for så føler gæsten sig udstillet.

Vær også opmærksom på dit eget kropssprog. Hvis du nikker kraftigt til den ene og læner dig væk fra den anden, opfattes det som parti, selv om dine ord er neutrale. Fordel blikket nogenlunde jævnt, og hold den samme rolige tone, uanset hvem der taler. På optagelserne under kurset ser deltagerne ofte selv, at de uden at mene det har givet den ene gæst mere øjenkontakt.

Notér efter en øvelse, hvem du talte mest med. Mønsteret viser sig hurtigt, og det er let at rette, når du først har set det.

• Tæl, hvem der har haft mindst taletid
• Stil åbne spørgsmål, der ikke kræver en bestemt holdning
• Fordel blik og nik jævnt mellem gæsterne

Uenighed er ikke et problem, men en mulighed, hvis du styrer den. Første skridt er at gentage hver holdning i neutrale vendinger, så begge gæster kan nikke genkendende: Så du mener, at ændringen kommer for hurtigt, mens du ser den som længe ventet. Dermed har du vist, at du har forstået begge, uden at sige, hvem der har ret.

Næste skridt er at flytte samtalen fra påstande til begrundelser. Spørg, hvad der ligger bag synspunktet, eller hvilken erfaring det bygger på. Det sænker ofte temperaturen, fordi folk er bedre til at fortælle end til at forsvare. Hvis tonen alligevel skærpes, så sig roligt, at du gerne vil give begge plads til at tale færdigt, og bed om én ad gangen.

Undgå at komme med dit eget eksempel eller din egen vurdering, selv om fristelsen er stor. Det øjeblik du siger, hvad du synes, er du ikke længere moderator, men deltager.

• Gentag hver holdning i neutrale ord
• Bed om begrundelser frem for flere påstande
• Bed om én ad gangen, når tonen skærpes

Neutralitet sidder ofte i detaljerne. Ord som selvfølgelig, desværre og heldigvis afslører en holdning, selv når de siges i forbifarten. Træn dig i at udskifte dem med beskrivende vendinger: Det er blevet fremhævet, at, eller Nogle peger på. Det lyder måske stift, men med øvelse bliver det naturligt og nærmest usynligt for seeren.

Vær også varsom med dine opsummeringer. Når du binder to udsagn sammen, så brug gæstens egne ord frem for dine egne, så ingen føler sig fejlciteret. Og hold et øje med dine overgange: Et hurtigt Ja, præcis til den ene gæst og et tøvende Okay til den anden fortæller mere end tre minutters indhold.

I kurset optager vi øvelserne og gennemgår dem sammen, netop fordi små ord er svære at høre, mens man selv taler. Efter en gennemlytning opdager de fleste deres egne vaner og kan begynde at justere dem.

• Undgå selvfølgelig, desværre og heldigvis
• Brug gæstens egne ord i opsummeringer
• Vær ens i tonen i dine bekræftelser

Du behøver ikke et studie for at træne moderation. Sæt to venner eller kolleger ved et bord, giv dem et emne, de er lidt uenige om, og tag tid på en samtale på femten minutter. Optag med telefonen, og lyt bagefter efter tre ting: Hvem talte mest, hvor mange gange afbrød du, og hvilke ord afslørede din egen mening.

Gentag øvelsen med forskellige emner og skiftende sammensætning af gæster. Jo flere typer samtaler du prøver, desto mindre bliver du overrasket af en pludselig stærk reaktion. Notér efter hver omgang en enkelt ting, du vil gøre anderledes næste gang, og hold fast i den frem for at forsøge at rette alt på én gang.

Hvis du vil have en ekstra øjenpar, kan du tage med i et af vores øvelsesforløb, hvor der er struktureret feedback fra underviser efter hver samtale. Men selv uden det kan du komme langt med blot en telefon og tålmodige venner.

• Optag femten minutters samtale med to venner
• Tæl taletid, afbrydelser og værdiladede ord
• Vælg én ting at forbedre ad gangen