starfexa
← Blog
Spørgeteknik

Opfølgningsspørgsmål i efterårets samtaler: lyt længere, spørg dybere

Når mørket sænker sig og samtalerne bliver længere, er opfølgningen det, der løfter et interview. Her er Jespers råd til at lytte videre i stedet for at hoppe til næste punkt.

Jesper Lund

5 min. læsning

Opfølgningsspørgsmål i efterårets samtaler: lyt længere, spørg dybere

Efteråret belønner den, der tør vente

Midt i efteråret går det hele lidt langsommere. Folk kommer ind fra regnen, sætter sig, og samtalen får gerne en roligere rytme end om sommeren. Jeg bruger den årstid på kurserne til at træne det, mange har sværest ved: at lade en pause stå, efter gæsten har svaret. Det føles som en evighed, men for gæsten er det en invitation til at sige lidt mere.

De fleste begynder med et stramt manuskript og tæller spørgsmål, som om de var punkter på en indkøbsliste. Det er forståeligt, især hvis du er nervøs foran kamera. Men et manuskript er et sikkerhedsnet, ikke en skinne. Når gæsten siger noget uventet, er det ofte netop dér, samtalen bliver værd at høre, og så må du turde forlade arket.

Derfor starter jeg med en enkel øvelse: stil dit første spørgsmål, lyt til hele svaret og vent tre sekunder, før du siger noget. Du vil opdage, at gæsten næsten altid fortsætter af sig selv, og at det næste spørgsmål ligger gemt i det, der lige blev sagt.

  • Lad en pause stå i tre sekunder efter et svar
  • Betragt manuskriptet som et net, ikke en skinne
  • Skriv ikke alle spørgsmål ud på forhånd

Hvad et godt opfølgningsspørgsmål lyder som

Et opfølgningsspørgsmål er kort og bygger på gæstens egne ord. Hvis hun siger, at første vinter som frivillig var hård, er det bedste næste spørgsmål sjældent et nyt emne, men noget i stil med: Hvad var det hårdeste ved den vinter? Du genbruger hendes formulering, og det viser, at du faktisk har lyttet.

Undgå spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej, når du vil have dybde. Prøv i stedet at begynde med hvordan, hvad eller fortæl mig om. De små ord virker banale, men de åbner døren for beskrivelser, eksempler og historier, som lytterne husker.

På kurset øver vi det med to personer ved bordet: en fortæller, en lytter. Lytteren må kun stille spørgsmål, der starter med et ord fra det, fortælleren lige har sagt. Efter ti minutter er de fleste overraskede over, hvor lidt manuskript der skal til.

  • Genbrug gæstens egne ord i dit næste spørgsmål
  • Begynd hellere med hvordan eller hvad end med er du
  • Hold opfølgningen kort, ofte under ti ord

Fælder, når samtalen kører godt

Paradoksalt nok er det, når samtalen flyder, at mange spolerer den. Du får lyst til at kommentere, supplere eller dele din egen oplevelse. Et enkelt indskud kan være naturligt, men tre i træk gør dig til hovedpersonen, og gæsten trækker sig tilbage.

En anden fælde er det dobbelte spørgsmål, hvor du stiller to ting i samme åndedrag. Gæsten svarer på den sidste og glemmer den første. Hvis du mærker, at et spørgsmål bliver langt, så stop og vælg én ting. Du kan altid vende tilbage til resten.

Den tredje fælde er ængstelighed for tavshed. Når du fylder hvert hul, får gæsten aldrig tid til at tænke. Jeg ser det tydeligt på optagelserne, når vi gennemgår dem sammen: de bedste øjeblikke kommer lige efter en pause, hvor ingen af os sagde noget.

  • Ét spørgsmål ad gangen
  • Begræns egne kommentarer til korte indskud
  • Se din egen optagelse og tæl dine afbrydelser

Øv dig på lyd, før du øver dig på kamera

Mange tror, at opfølgning handler om hovedet, men den handler også om stemmen. Et spørgsmål, der lyder skeptisk, får forsvar til svar. Det samme spørgsmål med nysgerrig tone får en historie. Optag dig selv på telefonen, mens du stiller tre opfølgninger, og lyt til dem uden billede.

Du vil høre, om du stiger i tonen til sidst, så spørgsmålet lyder som en tvivl, eller om du går ned og lyder som en dom. Begge dele kan rettes med små justeringer: sænk tempoet, tag en ordentlig indånding og lad ordene lande.

Når lyden sidder, tager vi kameraet med. Her handler det om blikket, at du kigger på gæsten og ikke på notaterne, og om at nikke sparsomt, så du ikke afbryder dig selv. Det er øvelser, der hver for sig er små, men som tilsammen gør dig tryg.

  • Optag tre opfølgninger og lyt uden billede
  • Hold tonen nysgerrig, ikke skeptisk
  • Kig på gæsten, når hun svarer, ikke på arket

En øvelse til de kommende uger

Du behøver ikke et studie for at komme i gang. Tag en ven, en kollega eller et familiemedlem og bed vedkommende fortælle om noget, der fyldte i efteråret: en tur, et projekt, en beslutning. Din opgave er at stille fem opfølgninger uden at forberede dem på forhånd.

Skriv bagefter ned, hvad du hørte, og hvilket spørgsmål der gav det bedste svar. Gentag øvelsen med en ny person i næste uge. Efter nogle runder vil du bemærke, at dine spørgsmål bliver kortere, og at du i højere grad kan lytte uden at planlægge det næste.

På kurset gør vi præcis det samme i mere struktureret form, med optagelse og feedback fra underviseren. Men grundøvelsen er den samme, og du kan med fordel begynde allerede nu, mens mørket giver dig tid til lange samtaler ved bordet.

  • Vælg et emne, gæsten kender indgående
  • Stil fem opfølgninger uden manuskript
  • Noter, hvilket spørgsmål der gav mest

Opfølgning er ikke en teknik, du låser op en gang for alle, men en vane, du træner. Efteråret er en god tid til det, fordi samtalerne naturligt bliver længere og roligere. Lyt færdig, tag pausen, brug gæstens egne ord og slip dit manuskript, når samtalen kalder. Små øvelser hver uge giver mere end en lang øvelse en enkelt gang.

Læs også

Om skribenten

Jesper Lund

Underviser i kamera og stemme

Jesper guider dig i stemmebrug, tempo og optræden foran kamera og står for optagelser og gennemsyn.

Kontakt os

starfexa

Uafhængig kursusudbyder i Fredericia. Du øver værtsrollen, spørgeteknik, moderation og kamerakommunikation i små hold sammen med faste undervisere.

Kontakt

Vestre Ringvej 14
7000 Fredericia
+45 75 92 41 36
[email protected]

Vi har åbent

Mandag-torsdag
9:00-16:00
Fredag
9:00-14:00
Lørdag-søndag
Lukket